Teambuilding med madlavning
Når ordet madlavning kombineres med teambuilding, så får nogle måske mærkelige associationer, men det er faktisk en af de mest populære teambuilding aktiviteter lige nu. Det er egentlig ikke så mærkeligt at dette kan bruges som teambuilding aktivitet, mon ikke vi alle har set bare 5 minutter af Gordon Ramsays Hell's Kitchen, hvor en flok håbefulde kokke skal kæmpe om at blive den bedste af de udvalgte kokke. Undervejs i konkurrencen skal der samarbejdes på kryds og tværs, der skal tages beslutninger som får indflydelse på konkurrencen længere fremme og der opstår store gnidninger mellem deltagerne som skal løses.
Hvis man tænker disse scenarier igennem, er det ikke længere så mærkeligt at se, hvorfor madlavning er blevet et hit indenfor teambuilding, som det netop er for tiden og vil blive ved med at være i lang tid fremover. Du har alle de ingredienser der skal til for at få en god omgang teambuilding, kokken der står som en anden B.S. Christiansen og dirigerer slagets gang, 1-2 hold der inden for en given tidshorisont, skal lave et måltid, med udvalgte råvarer, der gerne skal ende op med at være rigtig god mad, de evt. skal servere til familien.
I løbet af en madlavningsseance kan du uden besvær, kombinere madlavningen med masser af andre ting, som har relevans inden for teambuilding. Du kan blandt andet lave små mindgames, hvor medarbejderne kan få ekstra råvarer til madlavningen, hvis de løser disse opgaver. Overraskelsesmomenter kan også puttes ind og derved kan du finde ud af hvordan dine medarbejdere reagerer på en uventet situation.
Når man sætter et hold sammen for at lave mad, kan der hurtig være forskellige ideer til hvordan madlavningen skal foregå. Derfor er det også vigtigt at kigge efter de samarbejdsevner der bliver nødt til at komme frem, hvis man for eksempel skal lave en 3-retters menu på 1 1/2 time. Derfor er det igen vigtigt at have en professionel sparringspartner, der også kan være med til at lave holdene ud fra de profiler der er i dit team. Man behøves ikke være enige om sammensætningen, nogle gange kan det være rigtigt godt at få rystet posen.
Forestil dig når aftenen er ved at nå sin ende og det gastronomiske højdepunkt skal smages og nydes, hvor tilfreds vil dine medarbejdere ikke være, når de selv har været med til at kreere dette måltid. Du har fået et socialt arrangement, hvor dine medarbejdere har været midtpunkt hele aftenen igennem og fået lov til at se dem, bruge deres samarbejdsevner, kommunikere med hinanden og udvist respekt for deres forskelligheder.
Hvis du sammen med en professionel samarbejdspartner og god kok formår at lave et rigtigt godt teambuilding projekt over madlavning, vil du lang tid efter mærke det på arbejdspladsen, hvor medarbejderne kan træde ind i nye roller og mærke det sammenhold der opstår efter en vellykket teambuilding aktivitet.
Vær ikke bange for at prøve noget nyt, madlavning som teambuilding er kommet for at blive.